Når presset bliver for stort, opstår risikoen for forråelse

Dato og tid

19. januar 2021

8:30 – 15:00

Placering

Ryttergrøftvejen 48, 7000 Fredericia, Danmark

Køb din billet her

Flere detaljer

  • Event Pris – 1200 kr

  • Maks antal billetter – 60

  • Email – Pia@lindbergfenger.dk

Om arrangementet

Oplægsholder: Dorthe Birkmose

En fortælling om afmagtsfølelsers betydning.
Forråelse er en risiko i arbejdet på samme måde som stress og omsorgstræthed. Også stress og omsorgstræthed handler om at blive mentalt slidt. Forråelse er en overlevelsesstrategi, hvor man bliver rå, ligeglad og kynisk i bestræbelserne på at håndtere egne afmagtsfølelser. Dorthe Birkmose vil fortælle om den første gang, hvor hun oplevede forråelsen i samarbejdet med en borger med udadreagerende adfærd. Moralen i fortællingen er, at forråelse ikke er et individuelt problem, men et kollektivt fænomen.

En fortælling om forråelsesprocessen
Forråelse ses i forskellige sværhedsgrader lige fra de hurtige rå impulser over de krænkende handlinger til de retfærdiggørende bortforklaringer. Dorthe Birkmose vil fortælle om et vanskeligt samarbejde med en kritisk pårørende, som førte hende og kollegerne gennem samtlige sværhedsgrader af forråelsen. Helt uden at de opdagede det.

Hvilke faresignaler bør vi være opmærksomme på i praksis?
For at kunne gøre noget ved forråelsen, kræver det, at man kan opdage den, når den dukker op. I skal derfor i refleksionsgrupper arbejde på at formulere de konkrete faresignaler, som vi bør være opmærksom på i praksis. Det kan være faresignaler i tænkning, følelsesliv, sprogbrug, handlinger og humor – både hos andre og hos sig selv.

Værnet mod forråelse findes i breddefagligheden
Der er ikke en enkel løsning på forråelsesproblemet, men der er løsninger. Løsningerne skal findes i breddefagligheden, som går på tværs af samtlige faggrupper og specialer. Det handler nemlig om at tage magt over afmagtsfølelserne på en måde, så forråelsen ikke er nødvendig for at beskytte sig selv. Kunsten er at få identificeret de afmagtsfølelser, der ligger til grund for forråelsen, for at kunne håndtere afmagten på en mere konstruktiv måde.

Pris: 1200kr inkl. moms og morgenmad, frokost og kaffe m. kage.

Tilmeldingsfrist 01-01-2021

Underviser: Dorthe Birkemose

Program

08.30-09.00 Kaffe og registrering
09.00-12.00 Oplæg Dorthe(Dorthe indlægger pauser)
12.00-13.00 Pause
13.00- 14.00 Dorthe
14.00-14.15 Kaffe og Kage
14.15-15.00 Dorthe