Beskrivelse

Neuropædagogik er en specialpædagogisk tilgang, med udgangspunkt i neuropsykologien og særligt fokus på funktionsområderne:

 Opmærksomhed
 Hukommelse
 Social/følelsesmæssig udvikling
 Perception
 Sprog og kommunikation
 Eksekutiv funktion

Autisme er en gennemgribende udviklingsforstyrrelse/ en anderledes udvikling i hjernen, der påvirker sansning, perception, sprog og eksekutiv funktion – derfor er neuropædagogisk tilgang et oplagt valg i arbejdet med mennesker med autisme.
Neuropædagogikken kompenserer for de neurologiske udfordringer borgeren har, ved at tilrettelægge en hverdag, der i form og indhold tager højde for personens særlige vanskeligheder.
Ved at afdække hvor borgeren har sine ressourcer og svagheder kan man målrette den pædagogiske indsats, så den giver størst mulig succes for såvel borger som medarbejder.

Dagen vil byde på neuropsykologisk teori brugt ind i en pædagogisk ramme, der specielt tager højde for de særlige udfordringer mennesker med autisme har.
Forskellige muligheder for at undersøge ressourcer, udfordringer og kompensationsbehov vil blive præsenteret og overordnede neuropædagogiske strategier vil blive gennemgået.

I arbejdet med den neuropædagogiske tilgang kompenserer vi for de udfordringer borgeren møder med baggrund i funktionsnedsættelserne. Vi finder borgerens ressourceområder og vælger metoder til at fremme disse.
Ved at tage højde for udviklingspsykologiske teorier og en forståelse af brugerens aktuelle og nærmeste udviklingszone (NUZO) bliver den pædagogiske indsats individuelt tilrettelagt, så borgerens mestring af eget liv udvikles.

Grundidéen er, at personer med hjernedysfunktion skal stimuleres med udgangspunkt i personernes mest velfungerende færdigheder. Samtidig bruger man den neuropsykologiske vurderingsramme til at få den mest præcise viden om personens stærke og svage sider.

Underviser: Bente Andersen

Tilmeldingsfrist: 02-10-2020, på Onlinebilletter. dk, ved betaling via EAN nummer, på mail tilmelding@lindbergfenger.dk

Tidspunkt: 8. oktober 2020 kl. 0900-1500,
Kaffe og rundstykker fra kl. 0845-0900.

Forplejning: Der er fuld forplejning i prisen

Pris: 1250kr inkl moms, og forplejning

Kurset henvender sig til pårørende og fagfolk.

Adresse:
Lindberg Fenger Kursus- og Videnscenter
Ryttergrøftvejen 48,
7000 Fredericia