Informationsdag Netværkscafé – 16/05/2020

DKK 0,00 inkl. moms

36 på lager

Kategori:

Beskrivelse

NETVÆRKSCAFÉ FOR MENNESKER MED AUTISME, ADHD ELLER ANDRE BESLÆGTEDE DIAGNOSER SAMT DERES FAMILIER, VENNER OG PÅRØRENDE.
Hos Lindberg Fenger Kursus- og Videnscenter i Fredericia ønsker vi at bidrage til, at mennesker med autisme eller ADHD samt deres familier og pårørende kan finde fællesskab blandt ligesindede.
Vi vil derfor gerne starte en netværkscafe op, hvor man kan deltage, hvis man har ønske om fællesskab med andre der har diagnoser, eller hvis man er pårørende og ønsker samvær med andre pårørende.
Vi har planlagt denne informationsdag, da vi ønsker at inddrage DIG/JER i processen med at finde ud af hvad behovet er, og hvordan netværksgrupperne skal være bygget op og hvad indholdet skal være i netværkscafeen.
Deltagelse er gratis.

Dagens program vil være som følger:
Kl. 9.00-9.30: Velkomst og præsentation af visioner af Pia Lindberg Fenger, indehaver af Lindberg Fenger Kursus- og Videnscenter
Kl. 9.30-10.15: Oplæg af Lene Outzen, psykoterapeut, forældrementor og grundlægger af ”Fællesskab for alle børn”. 1. del.
Lene arbejder ud fra den vision, at der skal være plads til alle mennesker med sociale/faglige udfordringer, under devisen ”alle kan noget, men ingen kan alt”, og vil med sit foredrag ”Kender du nogen, der er tættere på Gud end andre”, der, selvom titlen antyder noget religiøst, blot handler om at sætte spørgsmålstegn ved den ”alvidende faglighed” og i stedet skabe en bevidsthed om, at alle er gode nok præcist, som de er. Det handler om fællesskab, om at holde dit barns selvværd intakt, så du skaber muligheder og ikke begrænsninger – et godt selvværd giver mange muligheder i livet!
Kl. 10.15-10.45: Kaffepause
Kl. 10.45-11.30: 2. del af oplægget med Lene Outzen samt spørgsmål
Kl. 11.30-12.15: Frokost
Kl. 12.15-13.30: Oplæg af Betina Gervig Marnow, diagnosticeret med aspergers syndrom, mor til to børn med autisme, konsulent og forfatter til bogen ”Stemmer fra Venus”.
Betina vil i sit oplæg ”Fællesskab og det fælles tredje” give sit bud på, hvordan man højner ønsket og modet til at vælge det sociale til, når man har en diagnose som autisme eller ADHD. Hun vil med udgangspunkt i sig selv og sine to drenge med autisme give eksempler på, hvordan det et langt stykke hen ad vejen er lykkedes for dem at begå sig socialt i en neurotypisk verden. Hvordan man kan være social på egne præmisser uden at være ”forkert” men i stedet føle sig som en værdifuld brik i socialt sammenspil med andre.
Kl. 13.45-15.00: Kaffe og kage, opsamling på dagen. Præsentation af udstillede værker og bøger og mulighed for at gå rundt og kigge på Lindberg Fenger Kursus- og Videnscenter på egen hånd.

Adressen: Lindberg Fenger Kursus- og Videnscenter, Ryttergrøftvejen 48, 7000 Fredericia

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Informationsdag Netværkscafé – 16/05/2020”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *